Nødsituasjon

I nødstilfeller eller ved driftsstans kan du sende en SMS til vår nødtelefon

Vakttelefon (kun SMS)

+45 29 70 15 95

Send en SMS med følgende informasjon:

  • Ditt navn og nettbutikk
  • Beskrivelse av problemet
  • Telefonnummeret ditt for tilbakeringing

Notater: Denne tjenesten er kun for kritiske situasjoner der nettbutikken din er nede eller har alvorlige problemer. For vanlig support, vennligst bruk våre normale supportkanaler.

Hvilke maler brukes til hvilke e-poster?

Fullstendig oversikt over alle e-postmaler i Shoporama - ordrebekreftelser, forlatte kurver, returetiketter, produktomtaler og mye mer.

Lesetid: ca. {åtte} minutter
Utvikler

Shoporama bruger en række mail-templates til automatisk at sende mails til dine kunder. Alle templates ligger i dit temas templates/mails/-mappe. Hvis en template ikke findes i dit tema, sendes den pågældende mail ikke.

Tip: Du kan indstille hvornår de tidsbaserede mails skal sendes på din webshops generelle indstillinger (/webshop/edit). Læs mere om indstillinger for transaktionelle mails.

Bemærk: De følgende skabeloner er tilgængelige på skabelon-niveau, men ikke alle temaer leverer alle filer. Fx leverer Delaware og DelawareDK ikke return_received.html eller user-welcome-mail.html som standard. Mangler en skabelon, kan du kopiere den fra et andet tema (fx Montana eller Alaska2) og lægge den i dit eget temas templates/mails/-mappe.

Ordre-relaterede mails

invoice.html

Ordrebekræftelsen, der sendes til kunden når ordren er betalt. Indeholder et link til kundens faktura.

invoice_dropshipping.html

Ordrebekræftelse til dropshipping-adresser. Bruges i stedet for invoice.html når ordren sendes som dropshipping.

order_sent.html

Sendes til kunden når du ændrer ordrens status til "sendt". Kan indeholde track-and-trace-link. Kan fravælges per fragtmetode.

order_ready_for_pickup.html

Sendes til kunden når ordren er klar til afhentning i butik.

order_picked_up.html

Sendes til kunden når ordren er afhentet.

order_credit.html

Sendes når der oprettes en kreditnota på en ordre.

order_cancelled.html

Sendes til kunden når en ordres status ændres til "Annulleret". Annulleringsmails er slået fra som standard og skal aktiveres per webshop under indstillinger (samme indstilling styrer både kunde-kvitteringen og butikkens egen notifikation, så masse- og automatiske annulleringer ikke sender uventede mails). Kunde-mailen sendes desuden kun hvis skabelonen findes i temaet.

withdrawal_received.html

Kvittering til kunden når et køb fortrydes via den digitale fortrydelsesfunktion. Sendes kun hvis skabelonen findes i temaet.

Marketing og opfølgning

after_purchase.html

Opfølgningsmail efter ordren er afsendt. Du indstiller hvor mange timer efter statusskiftet mailen sendes. Velegnet til at opfordre kunder til at anmelde shoppen på Trustpilot eller Facebook.

basket_mail.html

Sendes til brugere, der har påbegyndt checkout og udfyldt deres mailadresse, men ikke gennemført købet. Effektiv til at genaktivere kunder, der forlod indkøbskurven.

payment_mail.html

Sendes til brugere, der nåede til betalingsvinduet men ikke gennemførte betalingen. Mailen indeholder et direkte link til betalingen.

product_review_mail.html

Opfordrer kunder til at anmelde de produkter, de har købt. Indeholder direkte links til anmeldelsessiderne.

Lager

in_stock_mail.html

Sendes automatisk til kunder, der har tilmeldt sig besked om et udsolgt produkt, når varen kommer på lager igen.

out_of_stock_mail.html

Notifikation til shopejer, når et produkt bliver udsolgt.

Returneringer

return_label.html

Sendes til kunden med returlabel, når en returlabel oprettes på en ordre.

return_received.html

Sendes til kunden som bekræftelse på, at returnerede varer er modtaget. Findes som standard i Alaska2, Montana og Washington. Skal kopieres ind hvis du bruger Delaware, DelawareDK eller California.

return_voucher.html

Sendes til kunden når en returnering godkendes som tilgodebevis i stedet for refundering. Indeholder gavekortkoden, beløbet og udløbsdatoen.

return_refund.html

Bekræftelse til kunden om at beløbet refunderes til kortet (almindelig refundering, eller overskuddet ved en billigere ombytning hvor kunden valgte penge retur).

return_exchange_received.html

Sendes til kunden når en ombytning oprettes, som bekræftelse på at ombytningsanmodningen er modtaget. Falder tilbage til return_received.html hvis temaet ikke har den.

return_exchange_payment.html

Sendes ved godkendelse af en ombytning der er dyrere end den returnerede vare. Indeholder et betalingslink på differencen.

return_exchange_voucher.html

Sendes ved godkendelse af en billigere ombytning hvor kunden har valgt at få det overskødende beløb som tilgodebevis. Indeholder gavekortkoden. Falder tilbage til return_voucher.html hvis temaet ikke har den.

Abonnementer

subscription_confirmation.html

Sendes ved oprettelse af et abonnement.

subscription_reminder.html

Påmindelse om kommende abonnementsleverance.

subscription_open.html

Sendes når en næste leverance i et abonnement åbnes/processeres.

subscription_change.html

Bekræftelse når kunden ændrer sit abonnement.

subscription_cancel.html

Sendes når kunden afmelder et abonnement.

subscription_cancel_after.html

Opfølgning efter et abonnement er afmeldt.

Subscription-skabelonerne findes i Delaware, DelawareDK og Montana. Andre temaer leverer dem ikke som standard.

Brugerkonto

user-welcome-mail.html

Velkomstmail der sendes når en kunde registrerer sig i din webshop. Findes som standard i California, Alaska2 og Montana. Skal kopieres ind hvis du bruger Delaware, DelawareDK eller Washington.

user-reset-password-mail.html

Sendes når en kunde bruger "glemt password"-funktionen til at nulstille sin adgangskode.

user-points-expires-mail.html

Notifikation til kunder om, at deres loyalitetspoint snart udløber.

Opbygning af en mail-template

Alle mail-templates bruger Smarty-syntaks og er opbygget med en if/else-blok, der adskiller emnefeltet fra mailens indhold:

<{if $subject}>
    Her står emnelinjen
<{else}>
    Her er selve mailens indhold
<{/if}>

Når Shoporama sender mailen, renderes templaten to gange: først med $subject = true for at hente emnelinjen, og derefter uden for at hente mailens body.